Hjælp til planlægning

Hjælp til planlæning


Haver og mennesker er forskellige.


Det er også forskelligt, hvad man har brug for, så man kommer godt i gang med haveprojekterne. Nogen gange er det nok med lidt vejledning og gode råd. Andre gange er der brug for mere uddybende skitser eller en haveplan med plantenavne og vejledning.


Alle planer starter med et havebesøg, hvor vi taler om haven, og dine forventninger til den.

Vi finder ud af, hvad du har brug for, og herefter sendes et overslag og en opgavebeskrivelse. Hvis du herefter har lyst til, at vi arbejder videre med projektet, startes der på planen.



Skitse:


En skitse er nyttig, når man vil danne sig et overblik over ideer og løsninger. Skitsen er ikke målfast, men er nem at arbejde videre ud fra.




Haveplan


Haveplanen laves i målestok, der passer til projektets størrelse, og kan også bruges som arbejdstegning. Her får du en overordnet havetegning, en planteliste og detailtegning af bede og vigtige detaljer, samt en beskrivelse med inspirationsbilleder til projektet.


Plejeplan


Med en plejeplan får du en oversigt over, hvad du gør når planterne er kommet i jorden - hvordan og hvornår de skal klippes og gødes, osv. Plejeplanen er med til at sikre at haven udvikler sig til det, vi har planlagt i anlægsfasen.

Plejeplanen kan også bruges i den allerede anlagte have, og være med til at bringe den gamle have up to date igen.


Næste skridt



”Du gør det selv”


Oxholm have og design kommer med tilbud på levering af planter og materialer, og du klarer selv resten.




”Vi gør det sammen.”


Oxholm have og design bestiller planter og materialer og sørger for, at det hele er klar til den aftalte dag. Du samler dem, der har lyst til at hjælpe til, og vi løser opgaverne sammen.


”Vi gør det hele”


Oxholm have og design gør det hele, mens du slapper af og glæder dig til nye gode oplevelser i din have.